Nyt forsyningssystem sparer montører tid Skådeparken

Mapress rørsystem (© Geberit)

På den store renovering af lejlighederne i Skådeparken ved Aarhus har VVS-firmaet Frede Andersen VVS valgt at benytte Geberits nye forsyningssystem FlowFit. Det sparer montørerne for omkring 1 time per lejlighed, hvilket giver en samlet besparelse på mere end 40 arbejdsdage i løbet af hele projektet.

I Højbjerg, lidt syd for Aarhus, ligger Skådeparken, som består af i alt 301 lejemål. Boligforeningen AAB besluttede sig for at give samtlige lejligheder i Skådeparken en komplet renovering, hvor alle forsyningssystemer og rør skal udskiftes.

Frede Andersen VVS står for selve renoveringen, og gennem grossist Brødrene A. & O. Johansen valgte de flere produkter fra sanitetsvirksomheden Geberit til at løse opgaven. De benytter både Geberit Mapress rørsystem og det nye forsyningssystem Geberit FlowFit.

”Vi har hos Geberit haft en tæt dialog med Frede Andersen VVS, og i fællesskab forsøgt at finde et projekt, hvor det vil give mening for dem at prøve kræfter med FlowFit. Vi er meget taknemmelige for, at de har valgt FlowFit til dette store projekt i Skådeparken. Vores produkt giver et væsentligt lavere tryktab end lignende alupex systemer på markedet, og det er designet til at give store tidsbesparelser for montørerne,” fortæller Lennarth Dahl, teknisk salgskonsulent hos Geberit.

Det er det første projekt, hvor Frede Andersen VVS afprøver det innovative forsyningssystem, og de er allerede meget positive over for FlowFit, selvom renoveringsprojektet er i sin spæde begyndelse.

”Vi ved, at det altid tager tid til at vænne sig til nye produkter, men vi er meget optimistiske og positive. Vores montører har hurtigt lært at bruge FlowFit, hvilket vidner om produktets store styrker. Det er nemt at arbejde med og gør vores montørers job lettere. Vi sparer desuden tid og økonomi, da vi kan genbruge eksisterende huller, hvilket skyldes de mindre rørdimensioner på FlowFit,” uddyber Jacob Nielsen, projektansvarlig hos Frede Andersen VVS.

Sparer en time på hver lejlighed 

I starten af 2023 begyndte renoveringen af Skådeparken, hvilket løber over 1,5 år. Montørerne fra Frede Andersen VVS fik for første gang FlowFit mellem hænderne, og de lærte hurtigt at bruge det nye alupex system.

”Selvom det er første gang, at vi arbejder med FlowFit, så har det været let at lære. Det har helt klart gjort en forskel for os på dette projekt, da det sparer os en del tid og gør installationen meget lettere. Jeg tænker, at vi sparer cirka en time på hver lejlighed ved at bruge det system,” fortæller Daniel Fausing Jensen, montør hos Frede Andersen VVS.

Montørerne skal renovere samtlige 301 lejligheder, og det giver en tidsbesparelse på mere end 40 arbejdsdage. Det betyder store reduceringer i arbejdsomkostningerne og dermed en mere effektiv og økonomisk bæredygtig arbejdsproces.

“FlowFit er et smart system, da man undgår at skulle skifte preskæber hele tiden, og fittings kan drejes hele vejen rundt, hvilket gør det let at arbejde i alle hjørner. Når man først har prøvet FlowFit, kan det være svært at gå tilbage til et andet alupex-system, fordi man nu ved, hvor hurtigt arbejdet kan udføres. Desuden har det været let at kombinere Geberit Mapress med FlowFit,“ forklarer Daniel Fausing Jensen.

Geberit FlowFit er et nyt alupex forsyningssystem på markedet, og det har allerede vist sit værd i renoveringer af Børnehuset Fasangården på Frederiksberg, Kampsax Kollegiet i Kongens Lyngby, Rymarksvænget i Hellerup og flere andre projekter. VVS-installatørerne på disse projekter har rost systemet og udtrykt ønske om at bruge det igen i fremtiden.

Fakta 

Billeder af projektet