Risskov Villa, Aarhus N

Projektinformation 

Jørgen Danielsens hus i Risskov
Jørgen Danielsens hus i Risskov
Jørgen Danielsens hus i Risskov

Bygning: Villa

Sted: Risskov, Aarhus N

Opført: 2021

Credit: Foto: Andreas Mikkel Hansen - Styling: GlottiPress

Læs om projektet 

Om projektet

Om projektet 

Jørgen Danielsens hus i Risskov

Da erhvervsmanden Jørgen Danielsen skulle bygge ny villa direkte ned til vandet i Risskov ved Aarhus, var målet, at det skulle være så godt som overhovedet muligt. Derfor var der heller ingen deadline og projektet endte med at tage 7 år.

”Det skulle bare være så godt som muligt, og så ville vi flytte ind, når det var færdigt. Når vi skal bo her resten af vores liv, skal det være det fedeste resultat overhovedet”.

Sol hele vejen rundt på badeværelset

Han havde dog meget specifikke krav og ønsker til hjemmet – og ikke mindst til badeværelset. Ét af kravene var, at der skulle være både morgensol og aftensol på badeværelset. Dette kunne én af de fem adspurgte arkitekter hjælpe med.

Det blev løst med en kombination af store rektangulære vinduer og små runde kighuller samt en glasvæg monteret på en halvmur, som er det eneste, der adskiller badeværelset fra soveværelset. De mange vinduer giver fuld mulighed for at udnytte solen, der samtidig genspejler sig i badeværelsets spejl, og den transparente skillevæg sørger for lys fra alle verdenshjørner.

“Vi ville kunne se havet fra både toilettet og fra bruseren. Vi føler det nærmest som et fængsel, når vi står i et bad uden vinduer. Naturen giver os energi. Ren energi. Det er fantastisk og noget, vi aldrig bliver trætte af.”

De to rum er desuden beklædt med de samme grå skiferfliser på gulvet for at skabe sammenhæng. Samtidig er de kørt op ad væggen i bruseområdet for at fuldende badeværelset og skabe et naturligt udtryk. Det hele brydes med de træfarvede akustiklameller i loftet.