Flydende lethed Ferring Pharmaceuticals, Kastrup (DK)
Det nye hovedkvarter for lægemiddelfirmaet Ferring Pharmaceuticals i Kastrup, Danmark, svæver nærmest over vandet. Geberits ekspertise var nødvendig for at gøre den optiske lethed af konstruktionen op til glaskuplen mulig.
Det nye hovedkvarter for lægemiddelfirmaet Ferring Pharmaceuticals er et blikfang i enhver henseende. Beliggende i Kastrup, i udkanten af København, tårner denne seks-etagers bygning sig op over det lavtliggende udviklingsområde i nabolaget. Placeringen understreger yderligere dens karakter som en solitær: omgivet af vand på alle tre sider markerer den trekantede bygning grænsen mellem land og vand.
Havudsigt hele vejen rundt
Den imponerende glasfacade på hele bygningen bidrager til dette. Fra indersiden tilbyder den en betagende udsigt over Øresund-strædet mellem København i Danmark og Malmö i Sverige. Samtidig strømmer dagslys let ind i interiøret, hvilket skaber lysfyldte rum til kontorer, indgangslobbyen, en café og konferencerum.
Hjertet af bygningen er et atrium, et indvendigt rum, hvorfra de omkringliggende rum kan nås via en trappe eller glaselevatorer. En glaskuppel tårner sig op over atriet og giver ekstra naturligt lys.
Et specielt tag
På et fladt tag er det normalt temmelig ligetil at installere tagbrønde som Geberits Pluvia-system, hvor vandet bliver suget ned i smalle rør på grund af løsningens særlige undertrykssystem. Men taget på det nye Ferringdomicil er alt andet end et almindeligt, fladt tag. Udover at være udformet som en enorm glaskuppel, er medicialvirksomhedens nye hovedkvarter også placeret ud til Øresund. Det gør, at det nye tagafvandingssystem også skal være tilpasset vind og vejr.
”Det har krævet en hel del beregninger fra vores tekniske afdeling at finde frem til den rette placering og konstruktion for monteringen af afvandingssystemet. Der skal tages højde for præcis, hvordan regnvandet ridsler ned fra kuplen til selve taget for at sikre, at tagvandingen kommer til at fungere optimalt,” fortæller Lennarth Dahl, kundeansvarlig hos Geberit, som rådgiver entreprenøren Dtek om brugen af Geberits produkter VVS-installationerne på det enorme byggeri.